Hop til hovedindholdet

Bedre Psykiatri

Uddannelsesdag for alle frivillige efterår 2025


Dato og tid

Lørdag d. 6. september 2025 kl. 09:30 til 16:30

Tilmeldingsfrist

Tirsdag d. 12. august 2025 kl. 23:55

Sted

Nyborg Strand Hotel, Østerøvej 2, 5800 Nyborg Nyborg Strand Hotel
Østerøvej 2
5800 Nyborg

Uddannelsesdag for alle frivillige efterår 2025


En fælles dag med forskellige workshops

Kom med til Bedre Psykiatris fælles uddannelsesdag i starten af september, hvor du får både masser af viden, redskaber og inspiration til dit frivillige arbejde - og ikke mindst en hyggelig dag med dine medfrivillige. 

Vi har valgt at samle flere forskellige workshops på samme dag, så vi kan være flere sammen, og så der samtidig er mulighed for evt. samkørsel, selvom man har forskellige interesser. Vi gentager sucessen fra sidst og har også denne gang en fælles aktivitet i programmet😄

 

Vi udbyder følgende tre workshops, der alle varer hele dagen:

💡Frivilliges motivation og fællesskab

I denne workshop stiller vi skarpt på, hvad der motiverer frivillige – og hvad der skaber et stærkt og bæredygtigt fællesskab. Vi undersøger, hvad der får frivillige til at trives, og hvad der gør, at man har lyst til at blive en del af det samme fællesskab over længere tid. Vi skal også se nærmere på, hvad der kan motivere potentielle nye frivillige til at blive en del af Bedre Psykiatris lokalafdelinger.

Workshoppen vil være en god blanding af teori og praktiske øvelser, hvor I også kommer til at bruge jer selv og jeres egne erfaringer som frivillige. Der kommer desuden et gæsteoplæg fra CFSA om at rekruttere frivillige.

Som deltager får du ny inspiration og konkrete redskaber til at styrke både motivationen og fællesskabet i din lokalafdeling. Du får indsigt i, hvad der driver frivillige – både dig selv og andre – og hvordan man kan skabe rammer, der fremmer trivsel og engagement over tid.

Du vil også:

    • Få mulighed for at reflektere over dine egne erfaringer som frivillig
    • Blive klogere på, hvad der motiverer både nuværende og kommende frivillige
    • Udveksle idéer og perspektiver med andre frivillige fra Bedre Psykiatri

Workshoppen er for alle frivillige, der ønsker at styrke fællesskabet, forstå hinandens motivativation og tiltrække nye frivillige.

 

💡Sådan skaber vi en god Pårørendecafé 

 

Pårørendecaféer skaber rum for fællesskab, forståelse og erfaringsudveksling – og det er ofte her, mange pårørende for første gang møder andre i samme situation. Men hvordan skaber vi rammerne for en tryg og meningsfuld café? Hvordan sikrer vi både struktur og nærvær som frivillig vært for caféen?

 

I denne workshop dykker vi ned i, hvordan I som lokalafdeling kan planlægge og afholde en god og tryg Pårørendecafé. Workshoppen kombinerer inspiration og erfaringsudveksling med helt konkrete værktøjer og praktiske øvelser. Der vil også være oplæg fra en af Bedre Psykiatris rådgivere om den frivillige værtsrolle med fokus på rammesætning og facilitering.

 

På denne workshop får du:

 

  •          Ny inspiration og konkrete idéer til, hvordan I kan tilrettelægge og udvikle jeres Pårørendecafé.
  • Større bevidsthed om din rolle og grænser, og hvordan du passer på både dig selv og deltagerne.
  • Praktiske redskaber og gode råd til struktur, planlægning, og rammen omkring en café.
  • Refleksion og erfaringsudveksling med andre frivillige
Workshoppen er for alle frivillige, både frivillige som allerede afholder Pårørendecafé og frivillige som blot er nysgerrige eller som ønsker at starte en Pårørendecafé.
 

💡Brug din fortælling til at få flere deltagere og mere engagement

Som frivillig i Bedre Psykiatri har du værdifulde tilbud at dele med verden. Men hvordan får du formidlet budskabet så godt, at andre får lyst til at være med?

I denne workshop lærer du at bruge historiefortælling som dit stærkeste værktøj til at præsentere jeres lokale aktiviteter. Du får konkrete redskaber til at formidle på en måde, der skaber engagement og får flere til at melde sig – enten som deltagere i jeres lokale aktiviteter, som frivillige eller som medlem af foreningen.

  • Selvtillid i formidling Du udvikler tryghed ved at præsentere jeres tilbud - både i små og store sammenhænge.
  • Konkrete værktøjer Du får praktiske teknikker, du kan bruge med det samme - til møder, events og samtaler.
  • Øvelse gør mester Du får mulighed for at afprøve dine nye færdigheder i et fortroligt rum.

Workshoppen bygger på princippet om, at de bedste ledere er dem, der kan fortælle historier, der flytter mennesker. Som frivillig kan du skabe følgeskab omkring vores sag, ved at styrke dine evner som formidler.

Workshoppen er for alle, men kan være særlig nyttig for dig der skal fortælle om det lokale arbejde på PårørendeKursets sesion 6. Ingen forkundskaber er nødvendige - kun dit engagement og lyst til at dele det gode arbejde, I laver.

Program for dagen:

09.30-09.50 Indtjekning og croissant🥐☕

09.50-10.00 Fælles velkomst

10.00-12.00 Workshop

12.00-13.00 Frokost 🍽️👨‍🍳

13.00- 13.50 Overraskelse

14.00-16.00 Workshop fortsat

16.00-16.30 Kage, kaffe og fælles afrunding 🍰


Uddannelsesdagen er gratis og for alle frivillige i Bedre Psykiatri.

Du får også dækket transportudgifter og kan finde link til refusionsblanketten her.🚗

Kan du ikke lige denne dag, så fortvivl ikke - vi regner med at holde endnu en fælles uddannelsesdag i foråret 2026. 

Vi glæder os til at se jer 💚

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Kontaktinformation til arrangør

Bedre Psykiatri
Organisation

Tlf: +45 53529900
frivillige@bedrepsykiatri.dk

Kontaktinformation til arrangør

Bedre Psykiatri
Organisation

Tlf: +45 53529900
frivillige@bedrepsykiatri.dk