Hop til hovedindholdet

Bedre Psykiatri

Webinar: Psykisk robusthed i et teoretisk perspektiv


Dato og tid

Tirsdag d. 22. september 2020 kl. 17:00 til 17:45

Tilmeldingsfrist

Tirsdag d. 22. september 2020 kl. 16:00

Sted

online, online, online online online
online
online online

Webinar: Psykisk robusthed i et teoretisk perspektiv


Arrangementsbeskrivelse

Vil du som pårørende have en bedre (selv)forståelse af hvad psykiske robusthed er og hvilken betydning menneskets robusthed har ift. vores evne til at håndtere livets udfordringer?

Kom til webinar og få viden om hvordan du kan styrke din egen robusthed for bedre at kunne passe på dig selv og håndtere udfordringer, stress og modgang.

Livets udfordringer er uundgåelige og alle vil på et tidspunkt i deres liv skulle igennem en form for modgang. Mange kender til at blive stresset fra tid til anden eller det at befinde sig i en livssituation der belaster os mere end andre. Menneskets evne til at klare sig gennem stressede perioder eller belastende situationer uden at få varige psykiske mén af dette, afhænger af vores psykiske robusthed.

Psykisk robusthed er en psykologisk færdighed, der hjælper mennesker til at håndtere og komme sig efter svær modgang. Psykisk robusthed er noget som alle mennesker besidder i forskellig størrelse og det udvikles, fastholdes og kommer til udtryk i vores interaktion med andre mennesker samt verden omkring os.

Gennem mange års hjerneforskning er man nået frem til at hjernen er foranderlig, idet den udvikler sig gennem hele livet. Dette betyder, at mennesker, ligesom med en muskel eller anden færdighed, kan træne og udvikle hjernen og dermed også vores psykiske robusthed, for at styrke vores evne til at håndtere stress og andre af livets udfordringer.

Vi håber på at I undervejs i webinaret vil dele jeres refleksioner og oplevelser, som vi i det efterfølgende webinar: ”Psykisk robusthed i et oplevelsesperspektiv” vil tage udgangspunkt i.

Tilmeld jer her: https://bedrepsykiatri.nemtilmeld.dk/53/

 

Webinaret foregår i Zoom. I vil modtage et link dagen før og en time inden webinaret starter.

 

Oplægsholder

Cecilie Elmira Sørensen

Psykologfaglig rådgiver og Cand.mag. i psykologi og sundhedsfremme